Sirvi Autor "Laanemets, Anu" järgi

Nüüd näidatakse 1 - 5 5

Dannelse og anvendelse af passiv i dansk, norsk og svensk
(2004) Laanemets, Anu; Ohlsson, Stig Örjan, 1939-, juhendaja; Mac Donald, Kirsti, juhendaja
Litterær oversættelse af metaforer fra dansk til estisk og russisk i Peter Høegs bog «Frøken Smillas fornemmelse for sne»
(Tartu Ülikool, 2014-06-26) Jeršova, Darja; Laanemets, Anu; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Filosoofiateaduskond
Metaforer findes i forskellige teksttyper – i faglitteratur, i journalistiske og politiske tekster, og i skønlitteratur osv. Den hyppigste brug af metaforer kan forekomme i skønlitteratur, fordi den sproglige side er meget vigtig for skønlitterære tekster. Oversættelse af metaforer er en problematisk del af litterær oversættelse. Når man oversætter forskellige typer af tekster af alle typer, er det vigtigt at identificere metaforer. Oversættelsesteoretikerne betoner to vigtige problemer ved en oversættelse – valg af et optimalt princip for hele oversættelsen og oversættelse af metaforer (Newmark, 1988:104). Selv om der er skrevet mange bøger og akademiske opgaver om oversættelse af metaforer, er spørgsmålet om problemer ved oversættelse af metaforiske udtryk åbent endu. Når en oversætter møder en metafor i teksten, skal han eller hun tænke på, hvordan han/hun skal oversætte metaforen, hvilke strategier skal han/hun bruge og hvordan dette best kan gøres. Det metaforiske præg skal bevares i en tekst, fordi betydningen kan forandre sig, hvis oversættelse mister en metafor. At bevare det metaforiske præg i en tekst er det vigtigste formål, når oversætterer arbejder med metaforer. Der findes forskellige strategier for at oversætte metaforer. Valg af strategi kan være påvirket af mange faktorer, fx sprogets væsen, eller være en oversætters personlige valg. I min opgave skal jeg undersøge hvilke strategier man har brugt for at oversætte metaforer i Peter Høegs bog Frøken Smillas fornemmelse for sne til estisk or russisk. Med min opgave vil jeg undersøge hvilke forskelle der findes i de to oversættelser, hvilke muligheder har oversættere valgt. På basis af eksemplerne fra bogen skal jeg analysere, hvilke strategier oversætterne har brugt. På hvilken måde kan forskelle i oversættelser påvirke betydningen, billidet eller meningen af metaforer? Jeg skal også diskutere hvordan den konkrete oversættelse virker. På baggrund af disse spørgsmål har jeg således udarbejdet følgende problemformulering: Formålet med denne opgave er at undersøge hvordan metaforerne i Peter Høegs bog „Frøken Smillas fornemmelse for sne“ er blevet oversat til henholdsvis estisk og russisk. Grunden til temavalget er min personlige interesse for skønlitteratur og moderne dansk litteratur, især for Peter Høegs romaner. Jeg har valgt analyse af metaforer, fordi jeg synes, at det er et af de mere interessante oversættelsesproblemer og at metaforer spiller en væsentlig rolle i skønlitteraturen.
Modalverberne skulle og måtte i skønlitterær oversættelse fra dansk til estisk
(Tartu Ülikool, 2014-06-26) Kaasik, Brita; Laanemets, Anu; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Filosoofiateaduskond
I alle sprog er det muligt at udtrykke sine holdninger eller vurderinger til det sagte. En sådan formidling af holdninger fremfor rene fakta kaldes modalitet. De sproglige midler for at udtrykke modalitet er dog ikke altid de samme. Eftersom dansk og estisk er forskellige sprog både typologisk og genetisk, er det sandsynligt, at udtryksmidlerne for modalitet også er forskellige i disse to sprog. Derfor synes jeg, at det er relevant at undersøge, hvordan de danske modalverber kan videregives på estisk. Det er ikke altid muligt at oversætte et dansk modalverbum med et estisk, fordi de semantiske felter af de danske og estiske modalverber ikke nødvendigvis er de samme. Ifølge Den Store Danske encyklopædi er modalverber „verber, som ikke selv udtrykker handling, men angiver forudsætninger for hovedverbets handling” (Den Store Danske). På den måde er de en slags funktionsverber, som hjælper den talende med at vise sin holdning til det sagte. Når en sætning indeholder et modalverbum, har vi således altid at gøre med subjektivitet, eftersom man udtrykker sine holdninger med det. Der findes seks verber i dansk, som man betragter som modalverber: ville, skulle, måtte, kunne, burde og turde. Ifølge Mortelmans, Boye og van der Auwera (2009: 11) er ville, skulle, måtte og kunne de centrale modalverber. Også Brandt betragter disse fire verber som centrale modalverber i dansk (Brandt 1999: 17). I min bacheloropgave vil jeg undersøge oversættelse af to af de fire centrale modalverber – skulle og måtte – fra dansk til estisk. Til dette formål bruger jeg uddrag af ti nyere danske skønlitterære værker og deres oversættelser til estisk som materiale. Eftersom omfanget af bacheloropgaven er begrænset, har jeg valgt kun at undersøge to verber. Mit valg er først og fremmest baseret på, at skulle og måtte er de mest polyseme af modalverberne (se Brandt 1999). Formålet med min opgave er at finde svar på følgende spørgsmål: – Hvilke estiske verber svarer til de danske modalverber skulle og måtte? – Findes der andre leksikalske og grammatiske midler for at udtrykke modalitet i estisk, som man har anvendt i oversættelserne? Hvilke? – Er der nogen tilfælde, hvor videregivelse af modalitet har været manglende? Min opgave består af fem kapitler. Efter indledningen skal jeg for det første forklare begrebet modalitet og beskrive de forskellige typer af modalitet. I min opgave tager jeg udgangspunkt i den traditionelle inddeling af modalitet i tre typer: epistemisk, deontisk og dynamisk. Derefter giver jeg et overblik over de danske og estiske modalitetssystemer og sammenligner dem med hinanden. I kapitel 3 præsenterer jeg det empiriske materiale og den anvendte metode. I kapitel 4 følger analysen, hvor jeg analyserer hver type af modalitet for sig og gør rede for, hvilke oversættelsesækvivalenter der forekommer. Til sidst følger der en diskussion af resultaterne samt en overordnet konklusion på opgaven, hvor jeg vil besvare de i indledningen stillede spørgsmål.
Partikkelverbene «komme ut» og «välja tulema». En komparativ analyse
(Tartu Ülikool, 2014-11-24) Pirk, Norman; Laanemets, Anu; Karkkonen Svensson, Snorre; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Filosoofiateaduskond
Betydning eller som oftest betydninger av språklige enheter er noe som er verdt til å se litt nærmere på. Det å forstå hva språklige enheter konvensjonelt henviser til i omverdenen er viktig når man lærer seg andre språk, men kanskje enda viktigere når man vil beherske sitt eget morsmål. Når det gjelder språk, er det klart at de er forskjellige. De høres ulikt ut, de har forskjellige ord for å betegne samme objekter, de har forskjellige måter å sette opp ord i rekkefølge på, og kulturene hvor forskjellige språk brukes er ulike. Men det er likevel noe som er felles for alle språk, nemlig det at de brukes på én og samme planet. Dette i sin tur betyr at det finnes visse aspekter ved livet som er felles for en stor del språkbrukere. For eksempel sover man vanligvis liggende, går rundt oppreist og beveger seg i forhold til forskjellige romlige omgivelser. Det er nettopp dette forholdet mellom ganske store likheter ved menneskenes kroppslige oppfatning av verden og realisering av denne oppfatninge
Passiv i moderne dansk, norsk og svensk Et korpusbaseret studie af tale- og skriftsprog
(2012-10-22) Laanemets, Anu
Käesolevas väitekirjas uuritakse taani, norra ja rootsi keele passiivi ja selle kasutamist. Väitekirja lähtekohaks ei ole aktiivsete ja passiivsete lausete omavaheline vastandus, vaid tõsiasi, et nimetatud kolmes keeles on kaks produktiivset võimalust passiivi moodustamiseks – nii sünteetiline (morfoloogiline) kui analüütiline (perifrastiline) võimalus. Samuti on lähtutud hüpoteesist, et keele grammatiliste vormide vahel tuleb harva ette absoluutset sünonüümiat. See tähendab, et kui keeles on kaks erinevat vormi või konstruktsiooni sama sisu väljendamiseks, siis esineb vormide kasutuses erinevusi. Valikut vormide vahel võivad mõjutada morfosüntaktilised, leksikaalsed, semantilised, stilistilised vm aspektid. Neid erinevaid aspekte antud töös uuritaksegi. Uurimuse aluseks on võrreldavatele korpustele tuginev komparatiivne keelekasutuse analüüs. Empiiriline materjal koosneb nii kõne- kui kirjakeele korpustest, millest kumbki on esindatud kahe erineva žanriga: ajaleheartiklid, ilukirjandus, väitlused ja vestlused. Mitmed uuemad keeleteaduslikud uurimused on nimelt näidanud olulisi erinevusi kirjaliku ja suulise keele grammatikate vahel. Antud uurimus kinnitas osaliselt eelnevaid tulemusi, kuid näitas samas, et passiivi kasutamine on pigem mõjutatud konkreetse žanri situatiivsetest ja stilistilistest omadustest kui suulisest või kirjalikust meediumist. Nagu tänapäeva komparatiivset meetodit rakendavad keeleuurijad on rõhutanud, ei ole võrdleva uuringu eesmärgiks mitte ainult välja selgitada keeltevahelisi sarnasusi ja erinevusi, vaid keelte võrdlev analüüs peaks andma uusi teadmisi ka üksikute, võrdluse aluseks olevate keelte kohta. Nii ka selles töös. Varasemates töödes esitatud süstemaatilised erinevused kahe passiivivormi vahel ei osutunud nii kategoorilisteks üheski uuritud keeles. Samuti on ilmne, et hoolimata uuritud keelte geneetilisest ja tüpoloogilisest lähedusest, on keelte vahel olulised erinevused. Valikuid kahe passiivi vahel mõjutavad keeleti erinevad ja mitte ainult semantilised faktorid.