Sirvi Autor "Pallasma, Kristel" järgi

Nüüd näidatakse 1 - 2 2

Bjergboerne: hellige sten i samisk tro of deres mulige spor i norrøn sagalitteratur med eksempler fra Ỉslendingasögur
(Tartu Ülikool, 2016) Pallasma, Kristel; Sävborg, Daniel, juhendaja; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond
I de nordlige dele af Skandinavien, Finland og Kolahalvøen bor der samer, hvis tidligere tilhørsforhold til disse områder kan dateres langt tilbage. Selvom de har deres eget sprog og egen kultur har samerne eksisteret side om side med nordboerne i løbet af mange århundrede. Højst sandsynligt har samerne haft kulturel kontakt med nordboerne. Det er en almindelig opfattelse i religiøs-historisk forskning, at elementer fra samisk shamanisme optræder i den oldnordiske forestillingsverden. Forståelsen om blanding af kulturelle elementer gælder ikke kun for samisk shamanisme, men samisk tro som helhed. Selvom den nuværende religionsforskning er stort set enig om at de norrøne influens i høj grad er overdrevne, er spørgsmålet om det oldnordiske element i samisk tro i forhold til det som regnes for oprindeligt samiske er endnu ikke i tilfredsstillende omfang besvaret. Det samme kan siges om optræden af det samiske element i oldnordiske religiøse forestillinger. (Mebius 2000: 300-301)
Den omrejsende sjæl eller samisk shamanisme i norrøn litteratur med Fortælling om Vatnsdølerne og Ynglingesaga som hovedeksempler
(Tartu Ülikool, 2014-06-26) Pallasma, Kristel; Sävborg, Daniel; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Filosoofiateaduskond
Samer er en oprindelig (indigenous) befolkningsgruppe, som bor i de nordlige dele af Skandinavien, Finland og Kolahalvøen. De har deres eget sprog samt deres egen kultur. Samernes tidligere tilhørsforhold til disse områder kan dateres langt tilbage til dannelsen af de nuværende stater i regionen. Det nuværende areal - Sápmi - beboet af samerne, spreder sig over det centrale Norge og Sverige igennem de nordligste dele af Finland og Norge til Kolahalvøen i den Russiske Føderation. Forskere har i meget lang tid været interesseret i samerne, hvis kultur har været betragtet som den mest eksotiske af alle europæiske folkeslag. (Kulonen etc. 2005: 5) Sandsynligvis har samerne haft kulturel kontakt med folk i Skandinavien. I den religiøs-historiske forskning er det en almindelig opfattelse, at shamanistiske elementer optræder i den oldnordiske forestillingsverden. Spørgsmålet om det nordiske element i samisk religion i forhold til det oprindeligt samiske er endnu ikke i fuldt og tilfredsstillende omfang besvaret. Skønt den nuværende religionsforskning er stort set enig om at de nordiske indflydelser i høj grad er overdrevne, findes der stadig mange små problemer, der skal løses. (Mebius 2000: 300-301) Formålet med opgaven er at analysere samisk shamanisme i norrøn litteratur med Fortælling om Vatnsdølerne og Ynglingesaga som hovedeksempler. Desuden nævner jeg Historia Norwegiae (en latinsk krønike om norsk historie) samt Lokasenna der muligvis indeholder et meget unikt eksempel vedrørende samernes magiske trommer. Historia Norwegiae, der giver den første korrekte beskrivelse af samisk shamanisme. Teksten indeholder også en beskrivelse af sjælerejsen, som viser, at samisk shamanisme var både kendt og praktiseret i Skandinavien. Derefter fremhæver jeg Fortælling om Vatnsdølerne, hvor det eksplicit siges, at menneskene, der i sagaen laver spådomme, er finner, det vil sige samer.