Anvendelse af onomastiske strategier ved navnene på den store Estlandsliste

Abstract

Danmark og Estland har i tidens løb haft mangeartede relationer med hinanden. De to lande var nok tættest tilknyttet til hinanden i middelalderen, da Danmark i visse perioder herskede over forskellige dele af Estland. Fra denne tid stammer blandt andet legenden om det danske flag - som ifølge den nationalromantiske myte faldt ned fra himlen under et vigtigt slag ved Lyndanisse i 1219, og derpå førte danskerne til sejr. Hvor meget sandhed der er i denne historie, kan man gerne diskutere, men den daværende tætte forbindelse mellem Danmark og Estland har sikkert sat sine spor i begge landes historie. Én historisk kilde, der er bevaret fra perioden af den danske besiddelse i Estland, er Kong Valdemars Jordebog - den første matrikulering af Danmarks jordejendom, der i sin bevarede form er nedskrevet i begyndelsen af 1300-tallet. Jordebogen har et blandet indhold og består, ud over ejendomsfortegnelser, også af en hel del andet, såsom teologiske læsestykker og beskrivelser af rejseruter. Den centrale del af jordebogen udgøres af adskillige lister over daværende danske bebyggelser, blandt andet to lister over stednavne for bebyggelser i den del af Estland, som da var under dansk herredømme - kaldt Estlandslister. De to Estlandslister indeholder tilsammen omkring 500 stednavne fra det nordlige Estland. Listerne blev sandsynligvis sammensat af gejstlige i den første halvdel af 1200-tallet. Dermed udgør de et uvurderligt led i Estlands stednavnehistorie som en af de ældste kilder man har. Det kan være ganske nemt at gennemskue, hvilke nutidige navne der ligger bag navnene på Estlandslisterne, da man undertiden tydeligt kan se ligheder mellem de daværende og nuværende former. Alligevel ser de daværende ”estiske” navne i Kong Valdemars Jordebog bestemt ikke ud som estiske. Det er nærliggende at antage, at der er sket en vis grad af fordanskning under sammensætningen af listerne. For eksempel bruges der danske bogstaver som æ, y og ø i fortegnelserne, der nok kan være evident, da det estiske skriftsprog sammen med betegnelserne for vokalerne õ, ä, ö og ü ikke eksisterede på dette tidspunkt. Ikke desto mindre kunne der derpå opstå vilkårlige omdannelser af navnene, hvis for eksempel både vokalen ä og a blev optegnet som æ på listerne. 4 Desuden findes der eksempler på estiske navne på listerne, hvor der indgår danskagtige leksemer. I disse tilfælde er estiske ordelementer oftest bare blevet justeret til at se mere danske ud, mens i visse sammenhænge kan de ligefrem være blevet udskiftet med danske. Formålet med denne opgave er at kortlægge og analysere mulige fordanskninger i estiske navne i Kong Valdemars Jordebog. Undersøgelsen omfatter stednavnene på den store Estlandsliste, med udgangspunkt i Peder Gammeltofts teori om onomastiske strategier for optegnelse af fremmede stednavne. Opgaven forsøger at finde svar på følgende spørgsmål: Hvilke onomastiske strategier er der anvendt ved optegnelse af navnene på den store Estlandsliste? På hvilke måder er strategierne anvendt? Hvilke konklusioner kan man drage på baggrund af det?