En kvinde – to navne. Pseudonymets påvirkning af kvindesynet i Hanna Irgens' to sidste værker

Abstract

Gennem tiderne har mennesker delt alt muligt op i forskellige kategorier. Det har man også gjort med litteraturen. Perioden fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1800-tallet kaldes romantikken. Romantikken karakteriseres af fokus på følelser - blikket vendes væk fra den ydre skuffende verden og ind i menneskets indre, hvor følelserne søger skønhed og harmoni. Romantikken udtrykker både splittelse og længsel efter harmoni. Sammen med industrialiseringen ændres verdens udseende, mange værdier bliver revurderet og nye sociale klasser opstår. Verden synes mere hård end tidligere. Et hovedtema for mange forfattere var det nye hårde samfund og klasseforskellene. Blandt andet ændredes kvindesynet. Etableringen af intimsfæren tilbød kvinderne en ny identitet som hjemmets madonna. Kvinderne kunne nu blive subjekter i deres egen hjemlige sfære. Den nye stærke kvinderolle gjorde middelklassekvinder relativt arbejdsfri, så de fik tid til at læse og skrive. Sammen med kvindesynets forandring begyndte også kvindernes identitetssøgning, indtil nu var en kvinde kun symbol for følelser og morskab. Relateret med mere fritid begyndte mange kvinder skrive og det fremmede kvindernes udvikling på alle områder, men specielt deres bevidsthed. Litteraturen begyndte at spejle samtidens samfund med dens svage og stærke sider. Det var en tid hvor kønnet fik en stor rolle i alt hvad man foretog sig, især i litteraturen. På grund af dette valgte mange forfattere ikke at offentliggøre deres køn eller navn. Man anvendte pseudonymer ved publiceringen. Denne opgaves fokus er på Hanna Irgens, som er en af de få danske forfatterinder, som har skrevet både under sit eget navn og under pseudonym. Desuden adskiller Irgens sig fra andre ved at skrive under både mandligt og kvindeligt pseudonym. I første halvdel af 1800-tallet var pseudonymet sædvanligt for en debuterende forfatter, men Irgens brugte det ikke på denne måde, i stedet blev hendes to sidste værker var skrevet under pseudonym.