Den omrejsende sjæl eller samisk shamanisme i norrøn litteratur med Fortælling om Vatnsdølerne og Ynglingesaga som hovedeksempler
dc.contributor.advisor | Sävborg, Daniel | |
dc.contributor.author | Pallasma, Kristel | |
dc.contributor.other | Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond | et |
dc.contributor.other | Tartu Ülikool. Filosoofiateaduskond | et |
dc.date.accessioned | 2014-06-26T12:04:52Z | |
dc.date.available | 2014-06-26T12:04:52Z | |
dc.date.issued | 2014-06-26 | |
dc.description.abstract | Samer er en oprindelig (indigenous) befolkningsgruppe, som bor i de nordlige dele af Skandinavien, Finland og Kolahalvøen. De har deres eget sprog samt deres egen kultur. Samernes tidligere tilhørsforhold til disse områder kan dateres langt tilbage til dannelsen af de nuværende stater i regionen. Det nuværende areal - Sápmi - beboet af samerne, spreder sig over det centrale Norge og Sverige igennem de nordligste dele af Finland og Norge til Kolahalvøen i den Russiske Føderation. Forskere har i meget lang tid været interesseret i samerne, hvis kultur har været betragtet som den mest eksotiske af alle europæiske folkeslag. (Kulonen etc. 2005: 5) Sandsynligvis har samerne haft kulturel kontakt med folk i Skandinavien. I den religiøs-historiske forskning er det en almindelig opfattelse, at shamanistiske elementer optræder i den oldnordiske forestillingsverden. Spørgsmålet om det nordiske element i samisk religion i forhold til det oprindeligt samiske er endnu ikke i fuldt og tilfredsstillende omfang besvaret. Skønt den nuværende religionsforskning er stort set enig om at de nordiske indflydelser i høj grad er overdrevne, findes der stadig mange små problemer, der skal løses. (Mebius 2000: 300-301) Formålet med opgaven er at analysere samisk shamanisme i norrøn litteratur med Fortælling om Vatnsdølerne og Ynglingesaga som hovedeksempler. Desuden nævner jeg Historia Norwegiae (en latinsk krønike om norsk historie) samt Lokasenna der muligvis indeholder et meget unikt eksempel vedrørende samernes magiske trommer. Historia Norwegiae, der giver den første korrekte beskrivelse af samisk shamanisme. Teksten indeholder også en beskrivelse af sjælerejsen, som viser, at samisk shamanisme var både kendt og praktiseret i Skandinavien. Derefter fremhæver jeg Fortælling om Vatnsdølerne, hvor det eksplicit siges, at menneskene, der i sagaen laver spådomme, er finner, det vil sige samer. | no |
dc.identifier.uri | http://hdl.handle.net/10062/42270 | |
dc.language.iso | da | et |
dc.publisher | Tartu Ülikool | et |
dc.rights | Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 4.0 International | * |
dc.rights | openAccess | et |
dc.rights.uri | http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/ | * |
dc.subject | saami šamanism | et |
dc.subject.ddc | Põhjamaade vanim kirjandus | et |
dc.subject.ddc | Ynglingite saaga | et |
dc.subject.ddc | Vatnsdøla saaga | et |
dc.subject.other | bakalaureusetööd | et |
dc.title | Den omrejsende sjæl eller samisk shamanisme i norrøn litteratur med Fortælling om Vatnsdølerne og Ynglingesaga som hovedeksempler | no |
dc.type | Thesis | et |