Modalverberne skulle og måtte i skønlitterær oversættelse fra dansk til estisk

Abstract

I alle sprog er det muligt at udtrykke sine holdninger eller vurderinger til det sagte. En sådan formidling af holdninger fremfor rene fakta kaldes modalitet. De sproglige midler for at udtrykke modalitet er dog ikke altid de samme. Eftersom dansk og estisk er forskellige sprog både typologisk og genetisk, er det sandsynligt, at udtryksmidlerne for modalitet også er forskellige i disse to sprog. Derfor synes jeg, at det er relevant at undersøge, hvordan de danske modalverber kan videregives på estisk. Det er ikke altid muligt at oversætte et dansk modalverbum med et estisk, fordi de semantiske felter af de danske og estiske modalverber ikke nødvendigvis er de samme. Ifølge Den Store Danske encyklopædi er modalverber „verber, som ikke selv udtrykker handling, men angiver forudsætninger for hovedverbets handling” (Den Store Danske). På den måde er de en slags funktionsverber, som hjælper den talende med at vise sin holdning til det sagte. Når en sætning indeholder et modalverbum, har vi således altid at gøre med subjektivitet, eftersom man udtrykker sine holdninger med det. Der findes seks verber i dansk, som man betragter som modalverber: ville, skulle, måtte, kunne, burde og turde. Ifølge Mortelmans, Boye og van der Auwera (2009: 11) er ville, skulle, måtte og kunne de centrale modalverber. Også Brandt betragter disse fire verber som centrale modalverber i dansk (Brandt 1999: 17). I min bacheloropgave vil jeg undersøge oversættelse af to af de fire centrale modalverber – skulle og måtte – fra dansk til estisk. Til dette formål bruger jeg uddrag af ti nyere danske skønlitterære værker og deres oversættelser til estisk som materiale. Eftersom omfanget af bacheloropgaven er begrænset, har jeg valgt kun at undersøge to verber. Mit valg er først og fremmest baseret på, at skulle og måtte er de mest polyseme af modalverberne (se Brandt 1999). Formålet med min opgave er at finde svar på følgende spørgsmål: – Hvilke estiske verber svarer til de danske modalverber skulle og måtte? – Findes der andre leksikalske og grammatiske midler for at udtrykke modalitet i estisk, som man har anvendt i oversættelserne? Hvilke? – Er der nogen tilfælde, hvor videregivelse af modalitet har været manglende? Min opgave består af fem kapitler. Efter indledningen skal jeg for det første forklare begrebet modalitet og beskrive de forskellige typer af modalitet. I min opgave tager jeg udgangspunkt i den traditionelle inddeling af modalitet i tre typer: epistemisk, deontisk og dynamisk. Derefter giver jeg et overblik over de danske og estiske modalitetssystemer og sammenligner dem med hinanden. I kapitel 3 præsenterer jeg det empiriske materiale og den anvendte metode. I kapitel 4 følger analysen, hvor jeg analyserer hver type af modalitet for sig og gør rede for, hvilke oversættelsesækvivalenter der forekommer. Til sidst følger der en diskussion af resultaterne samt en overordnet konklusion på opgaven, hvor jeg vil besvare de i indledningen stillede spørgsmål.