Sirvi Autor "Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja" järgi

Nüüd näidatakse 1 - 9 9

listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Brug af engelske låneord i det danske slangsprog
(Tartu Ülikool, 2017) Ossipova, Jekaterina; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond; Tartu Ülikool. Maailma keelte ja kultuuride kolledž
Jeg har to hovedspørgsmål i min bacheloropgave: at finde ud hvordan danske unge bruger engelske låneord deres slang-leksikon. For at svare på dette spørgsmål skal jeg også finde ud af, hvilke ord er mest brugte, og hvilke følelser viser unge, når de bruger de samme ord. Det andet hovedspørgsmål i min opgave er at find ud af, hvordan kodeskifter de mellem dansk og engelsk. I kapitel 3 forklarer jeg den metode, der ligger til grund for undersøgelsen. Jeg synes at mit emne er aktuelt fordi mit arbejd viser, hvordan udvikles det danske sprog, er der positive eller negative markører og hvilken påvirkning har globalisering af engelsk/amerikansk på det danske sprog. Min opgave består af 7 kapitler. Efter indledning skriver jeg videre om definition af låneord slang og kodeskift.
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Brugen af multietnolekt i sprogundervisning ved eksempel af Adam og Noah
(Tartu Ülikool, 2017) Mägi, Astrid; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond; Tartu Ülikool. Maailma keelte ja kultuuride kolledž
Multietnolekt kan være svært at forstå for mennesker, som har dansk som modersmål, men det er endnu sværere at forstå for udlændinge, der ofte lærer kun dansk rigsmål. Fra min egen erfaring kan jeg sige, at selvom jeg har læret dansk for tre år og kan godt forstå de etniske danskere, er det svært at forstå sproget med multietniske træk, ligesom det var først svært at forstå arhusiansk eller de andre dialekter, fordi for de to første år hørte og talte jeg kun københavnsk. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at bruge forskellige varieteter når man underviser og lærer sproget, især på universiteter. Siden multietnolekt bliver mere og mere accepteret i Danmark, synes jeg, at sprogstuderende skulle også komme i kontakt med det, så de er forberedt, hvis de rejser til Danmark og ser at mange unge mennesker taler ikke på rigsmålet. Især, at sprogstuderende på univsersiteter, f.eks her i afdelingen for skandinavistik, skulle få alsidige indsigter af sproget.
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Døden i H. C. Andersens eventyr
(Tartu Ülikool, 2018) Kolessova, Viktoria; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond
I alle eventyrene fremvises de fattiges dødsøjeblik, hvis sjæl gå op til himlen, med et smukt syn, mens på jorden dødsøjeblikket beskrives meget bogstaveligt. I tre eventyr symbolen for livet og døden er blomst. I alle tre eventyr kan man spore tanken om, at alt er forbundet med Guds vilje. Symbolene for døden er en gammel mand klædt i sort, sorg, grav, blomst oma. Livet og døden er tæt forbundet med to verdener - den jordiske og den himmelske, hvor der stærkt udtrykkes hvor lykkelige bliver de afdøde i himlen, og hvilket ulykkeligt liv har de på jorden. For at formidle en følelse af døden bruger Andersen ord kulde, kold.
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Karen Blixen og magisk realisme
(Tartu Ülikool, 2017) Maripuu, Kadi-Maarija; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond; Tartu Ülikool. Maailma keelte ja kultuuride kolledž
Denne opgaves fokus er på den danske forfatter Karen Blixen. Hun er én af de store forfattere fra Danmark, velkendt i engelsktalende verden ved navnet Isak Dinesen. Det var ingen pseudonym for hende, men mere som en forfatteridentifikation. (Behrendt 2014, 27) Det er vigtigt at bemærke, at Blixen har skrevet sine værker først på engelsk og sin egne oversættelser til danske versioner har kommet ud senere. Tysk forsker Ute Klünder betegner Blixens selvoversættelser som gendigtninger, fordi hendes værker indeholder forskellige situationer på danske og engelske versioner. (Behrendt 2014, 29)
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Kodväxlingen mellan svenska och engelska hos två svenska Youtubers
(Tartu Ülikool, 2018) Pedaja, Lisette; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond
I det här kapitlet ska jag diskutera resultat som jag har fått reda på i min undersökning. Jag ska också skriva om aspekter som jag tycker kunde påverka detta resultat som jag har fått. Detta avsnitt är viktigt för att få en översikt om uppsatsens resultat. Det övergripande syftet med denna undersökning är att ta reda på hur två svenska youtubers kodväxlar och hur det påverkar deras identitet. Också i vilken kontext kodväxlingen mest förekommer och från vilka domäner. Faktum att det finns mer data av Bianca Ingrosso än Viktor Frisk påverkar inte undersökningen för att jag inte jämför utvalda youtubers med varandra.
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Narratologisk undersøgelse af unge jøders fortællinger om flugt fra Danmark til Sverige i 1943
(Tartu Ülikool, 2018) Madsen, Astrid; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Kostina, Antonina, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond
Formålet at undersøge fortællingerne af unge zionistiske jøders flugt fra Danmark til Sverige i 1943 er på baggrund af erindringer af flygtninge og på brug af narratologisk undersøgelse for det. I min opgave er der vigtig og særlig at lægge mærke til fotællingernes struktur. Tekstens opbygning giver en oversigt over de enkelte fakta i det, opklarer dets indbyrdes forhold og viser en implicit betydning. Ved hjalp af strukturalistisk undersøgelse er det muligt at finde ud løbet af flugt og fortællernes oplevelser. Jeg har undersøgt fortællingerne af unge jødiske flygtninge i den anden verdenskrig i Danmark. De fortællinger af observerede er skrevet i senere liv af dem og samlet i Jørgen Hæstrups bog “Dengang i Danmark. Jødisk ungdom på træk 1932-1945” Odense Universitetsforlag 1982.
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Sammenlignelse af stød i dansk og võru sprog
(Tartu Ülikool, 2017) Schmidt, Mari-Liis; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond; Tartu Ülikool. Maailma keelte ja kultuuride kolledž
Mine to forskningsspørgsmåle, som jeg undersøger i min opgave, er : 1) hvilke er artikulatoriske(udtale) og funktionale ligheder og forskelle i stødet i dansk og võru sprog ; 2)hvordan forekommer stød akustisk i min analyse af lydfiler. Min hypotese er, at stødet i dansk og võru sprog ligner meget til hinanden i forhold til udtale, og at der er bare små artikulatoriske forskelle.
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Spørgsmål-svar sekvenser og minimalresponser i danske talkshows
(Tartu Ülikool, 2019) Schmidt, Mari-Liis; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Kostina, Antonina, juhendaja; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond
I min opgave undersøger jeg sproget i danske talkshows, især spørgsmål-svar sekvenser og minimalresponser. I indledningen gav jeg oversigt over min opgave. Jeg stillede et undersøgningsspørgsmål til denne opgave:hvordan bruges og hvor hyppigt forekommer minimalresponser og spørgsmål og svar i samtaler i talkshows . Jeg var især interesseret i spørgsmål-svar sekvenser og i minimalresponser, og hvis og hvordan de er anderledes i talkshow kontekst. Min hypotese var, at fordi samtaler i talk-show situationer er anderledes end hverdagssamtale, må der også være forskelle i sproget i talk-shows.
listelement.badge.access-status Avatud juurdepääs ,
Vi förvrängde dialekten, snodde massa ord från släkten: om svenska rappares användning av rinkebysvenska
(Tartu Ülikool, 2018) Korkus, Mari-Liis; Mikkelsen, Nicholas Hedegaard, juhendaja; Tartu Ülikool. Skandinavistika osakond; Tartu Ülikool. Humanitaarteaduste ja kunstide valdkond
Syftet med denna uppsats var att undersöka användningen av förortssvenska inom svensk rapmusik. Fokus ligger på att svara på tre frågor som anges i inlendingen av denna uppsats. Dessa frågor ingår vilka förortssvenska drag det finns inom de valda raplåterna; är kvinnliga rappare av urvalet mer eller mindre dialektala än manliga; finns det några nya drag inom sånger. Den teoretiska delen av uppsatsen presenterade den svenska språksituationen och hur den har påverkats av invandrare som bor i olika delar av Sverige. Människor med olika bakgrund talade olika språk och trots att de lärde sig svenska och integrerade med samhället blev både första och andra generationen av invandrare intressanta för språkforskare på grund av hur de talade svenska, eftersom vissa kan se det som “felaktigt” eller “med något utländskt”. När nya invandrardominerade samhällen bildades, var även de enspråkiga svenskarna som bodde i dess respektive grannskap påverkat av hur invandrare talade (det här inträffade särskilt inom ungdomen). En ny typ av multietnolekt uppstod, som blev känd som förortssvenska.